ScienceOlympiaderne
[logo] [foto]

Danmarks bedste sciencetalenter i 2024 offentliggjort

ScienceOlympiaderne offentliggjorde d. 29. april 2024 hvem der skal repræsentere Danmark ved årets internationale olympiader i biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik i 2024.

De unge talenter, der repræsenterer Danmark ved en af de international olympiade, har trænet hårdt for at nå så langt. Ca. 20.000-25.000 unge deltager hvert år i de indledende runder, og for at komme helt til tops skal deltagerne gennem mange runder og mange træningscamps.

Inden offentliggørelsen holdt Tore Husfeldt, Professor ved IT-Universitetet, et både underholdene og virkelig relevant foredrag om Generativ AI.

Du kan se, hvem der skal repræsentere Danmark, og finde link til event med foredrag her.


NOVO Nordisk Fonden støtter ScienceOlympiaderne i yderligere seks år

[Billede]

ScienceOlympiaderne modtager 6 mio. kroner i 2024-2029 fra NOVO Nordisk Fonden.

NOVO Nordisk Fonden har støttet ScienceOlympiaderne i 2021-2023, og nu støtter de i yderligere seks år. I 2021-2023 har NOVO Nordisk Fondens bevilling betydet, at ScienceOlympiaderne har kunnet udvide, dvs. nå ud til endnu flere i de nationale konkurrencer, invitere flere på camps og afholde flere camps. Vi er utrolig glade for den nye bevilling, der betyder, at vi kan fortsætte på det niveau, vi nu er nået.

Læs om ScienceOlympiaderne på NOVO Nordisk Fondens hjemmeside her.


LEO Fondet støtter ScienceOlympiaderne

[Billede]

ScienceOlympiaderne modtager 1.8 mio. kroner i 2024-2026 fra LEO Fondet.

LEO Fondets treårige støtte til ScienceOlympiaderne giver mulighed for at inspirere mange dygtige unge, der interesserer sig for de naturvidenskabelige fag, matematik og datalog, med konkurrencer og udfordrende undrvisningsmateraler og invitere dem på faglige camps, hvor de kan danne et netværk med andre med samme interesse.

Læs mere om LEO fondets bevilling her.


Flotte resultater til de internationale scienceolympiader 2023

De internationale scienceolympiader blev i år holdt så forskellige steder som UAE, Japan, Ungarn, Indonesien og Schweiz, og vi glæder os over et år, hvor alle seks olympiader kunne afholdes globalt efter år, hvor pandemi og Ruslands invasion af Ukraine har spændt ben for olympiaderne.

Danmark fik i år samlet hele 12 bronzemedaljer, og 3/4 af alle deltagerne kom hjem med medalje eller anden udmærkelse. Et rigtig godt resultat.

De internationale scienceolympiader er blandt de mest prestigefyldte i verden for deltagere, der endnu ikke er startet på en universitetsuddannelse, og det er en unik mulighed for at møde andre unge faglige frontløbere inden for samme felt som en selv. Til den største af olympiaderne deltager 112 lande, så olympiaderne er virkelig store internationale events, hvor der dannes relationer, der nogle gange holder mange år, og hvor deltagerne kan få et internationalt netværk.

Du kan læse mere om de internationale olympiader her.



Webmaster: Kirsten Rosenkilde